EP #120: ACT - Acceptance and Commitment Therapy, med Camilla Andersen
Træningstimen - A podcast by Nikolaj Bach, Steffen Fisker og Camilla Andersen fra STYRK - Fridays
Hvordan skaber man de ændringer, man ønsker, når de svære omstændigheder ikke ændrer sig? Det spørgsmål satte Camilla Andersen sig for at undersøge i sit kandidatspeciale. Camilla er VaneCoach og OverspisningCoach, og vores nye træner i Aalborg. Men hun har også skrevet speciale (i kommunikation) om ACT. ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en tilgang, som mange af vores trænere og coaches arbejder inspireret ud fra. En tilgang til at være i livet på en meningsfuld måde, med alle de udfordringer og ubehag det indebærer. Og den tilgang kan man lære en masse af. Både i sit perspektiv på træning og sundhed, men også i langt bredere forstand. Hvordan lærer du dine værdier at kende, og hvordan lærer du at navigere ud fra dem? Hvordan lærer du at gøre det, der er vigtigt, mens omstændighederne er svære? Det snakker vi meget mere om i denne episode.