18. ”Der ligger en kæmpe ro i at turde at tage valget om at blive sammen” - En samtale med Caroline og Pelle Hvenegaard

Vores Parforhold - A podcast by Center for Familieudvikling

Categories:

En samtale med podcastvært og jurastuderende, Caroline Hvenegaard samt forfatter, podcastvært og tidligere tv-vært på bl.a. ”Dagens Mand”, Pelle Hvenegaard.

 

De havde begge været gift før, var i midten af 30’erne og var egentlig ret færdige med at date. Alligevel blev en sejltur en varm sommeraften til det perfekte stævnemøde mellem Caroline og Pelle. Siden har de været sammen uafbrudt – også igennem hvad de begge kalder ”seks år i fertilitets- og adoptionshelvede”.

 

Hør Pelle og Caroline Hvenegaard fortælle om deres kamp for at blive forældre, og hvordan udsigten til ikke at kunne få et biologisk barn fik Caroline til at stille Pelle spørgsmålet ”Vil du hellere være sammen med en, der kan give dig et barn?”

 

Hør også hvordan adoptionen af deres datter Ukhona er blevet til et fælles projekt for parret, hvordan skilsmisse absolut ikke er en mulighed for dem og hvordan Pelles nye bog er en kærlighedserklæring til datteren – og en hyldest til kærligheden over tid.

 

Og så taler vært på podcasten, direktør og psykolog Mattias Stølen Due, om betydningen af forpligtelse i et parforhold, og hvordan man kan være forbundne, selvom man ikke nødvendigvis er god til at tale om sine følelser.

 

Dette er tredje samtale i tredje sæson af podcasten” Vores Parforhold” – en podcast hvor en række kendte danskere fortæller om deres parforhold.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Visit the podcast's native language site