Guyanas glemte sangerinde: Nelta Wyatt
Vistis vinyler - A podcast by DR - Saturdays
Categories:
Allerede i sommer begyndte eftersøgningen på Nelta Wyatt, der i løbet af sin korte karriere i 70¿erne udgav to LP¿er og en lille håndfuld singler, før hun langsomt men sikkert røg ud i glemslen. Eftersøgningen ledte Jonas Visti langt nede af Essequibo River, hvor Nelta eftersigende skulle holde til på sit lille landsted. Via den ædle gamle metode ved at stemme dørklokker og spørge tilfældige mennesker på gaden, finder Jonas frem til Nelta på hendes smukke, frodige og velholdte compound, hvor han bliver mødt af et mindre skeptisk menneske. Nelta er hverken begejstret eller smigret over besøg fra dansk radio fra den anden side af jordkloden og afviser interview i første omgang, men inviterer til gengæld med til karaoke-fest samme aften. Uden den helt store karaokesanger i maven tog Jonas afsted i håbet om at hun ville bløde op, når hun så den hjælpeløse gringo der forgæves prøvede at give den som øl-troubadour. Ingen ved hvad der præcist fik hende overbevist i løbet af aftenen, men de endte i hvert fald med at synge `The Girl Is Mine¿ som duet og et gennemført interviewet dagen derpå. Det kan du høre i sin fulde længde i denne sidste udgave af Vistis Vinyler fra Guyana! PS. Nårh ja, for søren. Jonas Visti hjalp faktisk også med at få digitaliseret nogle Uudgivede Nelta Wyatt-numre som der også er verdenspremiere på i denne uges udsendelse!
