Vold i dyreverdenen (lytterspørgsmål #5)

Fortjener rotter respekt, selv om vi nakker dem? Findes orgasme hos andre hunpattedyr end mennesker? Er røde egern mere modebevidste end de brune? Biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen tager klogebrillen og orakelkasketten på og svarer på lytterspørgsmål. Få også den dramatiske historie om en terroriserende gangster-svane, der mobber artsfæller. Det er vildt, men er det også naturligt? Desuden har de nyt fra videnskabens verden om en giftig blæksprutte, lydens hastighed og fuglevenlig afmærkning. Samt flere onkel-jokes fra biologien! Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]