Profferne svarer på fuglespørgsmål

Hvad laver nattergalen på en tysk grænsebutiks p-plads? Hvilken ugle ligner et stykke brænde? Og hvorfor er der så stor forskel på, hvordan fugle flyver? Vildt Naturligt-værterne er stadig på felttur til fuglereservatet ved Gundsømagle Sø på Sjælland, hvor de får hjælp til at svare på lytterspørgsmål. Sommerstemningen bliver hjulpet på vej af indsendte biojokes og anekdoter. Hvad er det fx for en fugl, der kan synge omkvædet til 80'er grandprix-hittet "Video video"? Gæster: Allan Gudio Nielsen og Jørn Lennart Dyhrberg Larsen, naturvejledere i Fugleværnsfonden. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]