Lad os kalde dem fisk

Fisk har det med at holde sig under overfladen, så det kræver en indsats at studere dem. Men dagens gæst har ret godt styr på, hvad der svømmer rundt. Han er med i den nationale kortlægning til fiskeatlas.dk, og han passer på en halv million tørlagte og spritbevarede eksemplarer i den store fiskesamling på Statens Naturhistoriske Museum. Hvilke krav stiller han til et vandlevende dyr, for at det kan få lov til at kalde sig en fisk? Er vi selv en slags fisk? Og hvad er det for farlige og farvestrålende eksempler, han har med i studiet? Gæst: Lektor Peter Rask Møller, kurator for den store videnskabelige fiskesamling på Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected] (Sendt første gang 4. september 2023).

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]