Giftigt vand & jord i hovedet

Vores drikkevand er truet, men kan indsatsen for at sikre det samtidig gavne biodiversiteten? Vicky og Johan fortsætter deres gætteleg med geolog Søren Munch Kristiansen. Undervejs kommer de også ind på Mars-partikler, gåsevin, kulsort indianerjord og regnorms gavnlige arbejdsindsats. Desuden viser det sig, at jord i hovedet ikke behøver at være ment som en fornærmelse. Gæst: Geolog Søren Munch Kristiansen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]