Er ny natur værre end den gamle?

Invasive arter og ekstreme temperaturer er i fuld gang med at skabe nye økosystemer overalt på kloden. Men er de altid værre end dem, vi er vant til? Et nyt dansk grundforskningscenter fokuserer på, hvordan vi skaber de bedste betingelser for biodiversiteten og os selv, når klimaforholdene sprænger alle kendte skalaer. Måske skal vi vænne os til, at der er grænser for, hvad vi kan bestemme over? Gæst: Jens-Christian Svenning, professor i biodiversitet på Aarhus Universitet og centerleder for grundforskningscentret ECONOVO ("Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere"). Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. (Sendt første gang 13. november 2023).

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]