Dyrepassernes padder & biller

Det plejer at være eksotiske dyr fra fjerne egne, vi møder i zoologiske haver. Men bag kulisserne yder dyrepassere i København førstehjælp til truede danske padder og biller. Hvorfor tager de sig ikke bare af løverne og elefanterne i stedet for at opdrætte haletudser og billelarver i baglokalet? Og nytter det? Johan & Vicky drager på felttur i en del af ZOO, som gæsterne ikke ser. Medvirkede: Projektleder Eddie Bach og projektdyrepasser Stella Jørgensen, Zoologisk Have i København. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen.

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]