Angreb eller forsvar? (Lytterspørgsmål)

En lytter er blevet bidt i strømpesokken af en overmodig rovbille. En anden undrer sig over at gift fra bjørneklo er så længe om at virke. Giver naturens angrebs- og forsvarsstrategier egentlig mening? Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen svarer med blandet held og højt humør på dét og en masse andet. De kommer fx også ind på skrigende babyer, pattedyrs meget forskellige lyde og fugle, der trækker den helt forkerte vej. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Kort nyt-leverandør: Professor & hvalforsker Peter Teglberg Madsen, Aarhus Universitet. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]

Om Podcasten

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen søger den naturlige forklaring på, hvorfor verden ser ud, som den gør, når vi kigger ud ad vinduet eller ser os selv i spejlet. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har blå øjne, hvorfor et næbdyr lægger æg, eller hvorfor træer egentlig har bark? Der er altid en naturlig forklaring og ikke mindst en god historie bag, som de to biologer brænder for at fortælle. [email protected]