Dengang hundredvis af hjemløse skabte panik ved at marchere gennem landet

Vild Historie - A podcast by Heartbeats.dk - Mondays

Søndag 4. marts 1928 mødtes et par hundrede arbejdsløse og hjemløse i den lille jyske by, Kjellerup. De var desperate over de usle forhold på herbergerne, hvor de var tvunget til at sove. Desperate over manglen på arbejde, mad og tag over hovedet. Måske var de kun drømmere, men de havde sat sig for at gå hele vejen til København for at kræve retfærdighed. Mange syntes, det var en sympatisk idé, andre trak på smilebåndet ad drømmerne, men kendsgerningen er, at optoget voksede og voksede i antal på vej mod hovedstaden. Og selvom nervøse københavnske politikere officielt fik opløst marchen i Vejle under stor dramatik, indfandt der sig alligevel 15.000 mennesker foran Christiansborg 20. marts 1928. København var i nogle nervepirrende timer en regulær krudttønde. Angsten for uroligheder fik militæret på banen, som satte soldater med maskingeværer og skarpe skud på de københavnske tage.



‘Vild Historie'-værterne Tommy Heisz og Simon Kratholm Ankjærgaard har historiker Michael Valeur i studiet. Han har skrevet en skønlitterær roman om den store – men i eftertiden glemte – hjemløsemarch.

Visit the podcast's native language site