Ét, to tre-statsløsning med Firas Mahmoud og Walid Mezian

Iran og Israels kolde krig er blevet varm. Men kan den også ende uden at blive brandvarm?Vi tager en snak om, hvorvidt vi står foran en eskalering af den militære konflikt, eller om Israels seneste angreb bliver det endelige punktum. I hvert fald for nu.Derefter vender vi tilbage til krigen i Gaza. For hvordan kommer der en langvarig fred i regionen? Skal vi blot vente på en én-statsløsning, hvor ‘The winner takes it all’, eller er to-statsløsningen den eneste mulighed for fredelig sameksistens. Eller bliver det ligefrem nødvendigt med en tre-statsløsning, hvor Gaza og Vestbredden bliver hvert sit land?Hør det og meget mere i denne uges udgave af Udestuen!I studiet:Søren Villemoes, Journalist på WeekendavisenNiels Jespersen, Chefredaktør på netavisen PioFiras Mahmoud, Konsulent og AnalytikerWalid Mezian, Researcher i CDE, Cand.Mag. i Filosofi

Om Podcasten

Udestuen er en uformel podcast om politik, samfund og populærkultur. Vi udkommer når der er noget at snakke om og består af et skiftende panel af Danmarks mest selvovervurderende kværulanter.Advarsel: Vi er desuden aldeles indspiste og temmelig forudindtagede. Vores udsendelser indeholder typisk snaps, rants og hyperbole i et passende blandingsforhold.Udestuen modtager gerne spørgsmål og kommentarer på [email protected] eller på vores Facebook-side 'Udestuen'.Panelet består for indeværende af følgende personager der - med mindre andet er angivet - udelukkende udtaler sig som privatpersoner.- Lea Friedberg, BR-kandidat for S og konsulent i Nyt Europa- Rachid Moutiq, journalist og komiker- Ali Aminali, socialrådgiver, radiovært og skribent på Berlingske - Leif Donbæk, advokat, medlem af SF og kommentator på EB og Berlingske.- Mikkel Andersson, party-liberal og chefredaktør, Kontrast- Niels Jespersen, sosse og chefredaktør, Netavisen Pio- Søren K. Villemoes, journalist på Weekendavisen- Mette Skov Myrup, journalist og programchef på Station København