#4 Carsten kæmper på tiende år for at se sine døtre

Carstens hustru tog børnene fra ham, da de blev skilt. Han havde håbet på hjælp fra Statsforvaltningen, men den kunne ikke gennemføre samvær. Han mistede kontakten til sine to døtre, og i dag kender han dem stort set ikke. Han ved ikke hvordan deres liv har udviklet sig, og hvilke mennesker, de er blevet. Hør ham fortælle om den frustrerende mangel på hjælp, savnet, smerten og håbet om en dag at få et normalt forhold til sine piger.

Om Podcasten

Podcastserien Uden min datter sætter fokus på forældre i konflikt om deres børn. Historier om samværschikane, savnet af børnene og langsom sagsbehandling bliver fortalt af personer, som selv har oplevet dem. Der er også afsnit med pårørende, eksperter og andre, som er tæt på konfliktsager. Formålet med podcastserien er at sætte fokus på de problemer, som forældre i konflikt støder på hos myndighederne. Samtidig er det ambitionen at inspirere lovgivere, sagsbehandlere og andre til at ændre systemet, så forældre i konflikt om børnene kan få bedre hjælp til gavn for både børn og deres forældre. Mit navn er Anders Wendt Jensen, og jeg har skrevet bogen Uden min datter - syv års kamp for samvær. Du kan købe min bog på saxo.com Velkommen til min podcastserie. Lyd og musik: Oscar Wendt Moesgaard