57. Danske Helte - Birger "Krølle" Sulsbrück

Birger Sulsbrück aka "Krølle" er en vaskeægte dansk percussionlegende. Musiker, orkesterleder for legendariske Salsa Na Ma, komponist, underviser/formidler og ikke mindst forfatter til bogklassikeren "Latin American Percussion" og  "Congas & Tumbadoras". Krølle har sat sit aftryk overalt i det danske musikliv, og hans pædagogiske metoder er stadig en væsentlig del af både rytmisk og klassisk slagtøjsundervisning. Krølle indså nemlig som en af de første herhjemme, at rytmer,sang, fonetik og bevægelse hører uløseligt sammen når man skal lære og forstå at spille latin. Krølle har også haft væsentlig indflydelse i udviklingen af det danske "PJ Percussion" conga brand osv osv. Langt om længe får vi Krølles historie her i Trommernes Sjæl. 

Om Podcasten

Trommernes Sjæl er skabt af trommeslager Morten Lund, som også er din vært. Podcast serien afdækker hele det danske tromme- og slagtøjslandskab via interviews og samtaler med vigtige danske udøvere, og er samtidig dokumentation og formidling af årtiers dansk musikhistorie. Der er masser af tid til nørderi, til den personlige historie og til at finde ind til selve trommernes sjæl...