36. Fint besøg - af Jonas Johansen

En meget kær ven af podcasten - en af vores allerbedste, mest alsidige, kloge og erfarne jazztrommeslagere herhjemme. Fra DR Big Band til jobbet med selveste NHØP Trio, soloprojekter og et hav af andre sammenhænge, og naturligvis som mangeårig Docent ved det Rytmiske Musikkonservatorium. Jonas Johansen er en humørbombe - en ægte passioneret musiker og et fantastisk menneske med en umiskendeligt smittende energi. Altid nysgerrig og altid i bevægelse - fremad !

Om Podcasten

Trommernes Sjæl er skabt af trommeslager Morten Lund, som også er din vært. Podcast serien afdækker hele det danske tromme- og slagtøjslandskab via interviews og samtaler med vigtige danske udøvere, og er samtidig dokumentation og formidling af årtiers dansk musikhistorie. Der er masser af tid til nørderi, til den personlige historie og til at finde ind til selve trommernes sjæl...