Ep. 32: Tom & Jerry (1940-46)
Tegnefilmpodcasten - A podcast by Martin Houlind
Categories:
TEGNEFILMPODCASTENs ep. 32 handler om det måske mest succesfulde tegnefilmpar i filmhistorien, Tom og Jerry. De to er skabt af William Hanna og Joseph Barbera, der instruerede ikke mindre end 114 kortfilm med dem i en periode på 17 år, nemlig fra 1940 til 1957. Kattens jagt på musen var så populære at de vandt hele syv Oscar-statuetter for bedste animerede kortfilm. Det er godt gået, og i denne episode undersøger jeg hvor denne succes kommer fra — og hvorfor kortfilmene stadig er medrivende og frem for alt sjove! Warner Bros. har udgivet 37 af Hanna og Barberas oprindelige Tom & Jerry-kortfilm på blu-ray i samlingen Tom & Jerry: Golden Collection Volume One. I podcasten fokuserer jeg alene på de fire Oscar-vindere der er med i samlingen: "Yankee Doodle Mouse" (1943) "Mouse Trouble" (1944) "Quiet Please!" (1945) "Cat Concerto" (1946) Podcasten byder desuden på et ca. 28 min. langt interview med Tad Runkle og Patrick Dentinger fra ANIMATION STATION-podcasten, der bl.a. fokuserer på Oscar-nominerede kortfilm igennem tiden. Der er også blevet plads til et helt nyt segment i TEGNEFILMPODCASTEN: Hurtiganmeldelser af nye tegnefilm på blu-rays. I denne episode er det Tigerdyrets familiefest og Lady og Vagabonden II: Vaks på eventyr der får et par hurtige ord med på vejen. Begge film udkom blu-ray fra Disney i midten af august. Derfor ser selve programmet for TEGNEFILMPODCASTEN ep. 32 ud som følger: 00:00 Intro på engelsk og dansk. 05:18 Hurtiganmeldelser: Tigerdyrets familiefest og Lady og Vagabonden II: Vaks på eventyr. 10:21 Interview med ANIMATION STATION del 1: MGMs tegnefilm før Tom & Jerry + Tom & Jerrys succes. 22:00 Interview med ANIMATION STATION del 2: Hanna & Barberas baggrund + Tom & Jerry efter 1957 (Gene Deitch og Chuck Jones). 39:29 Gags og hovedkonflikten i Tom & Jerry. 50:20 Karakterdesign (Tom) og animation i Tom & Jerry. 58:15 Blu-rayens ekstramateriale 1:02:32 Outro + næste episode Husk, du kan tjekke framegrabs og links ud på bloggen: http://tegnefilmpodcast.blogspot.dk/2012/09/ep-32-tom-jerry.html. Skriv gerne en kommentar og kast lidt stjerner efter podcasten i iTunes. Så er du med til at gøre podcasten mere synlig for alle andre tegnefilmfans derude. //Tegnefilm som du aldrig har hørt dem før