Salg - Den udskammede profession I Marie Kongsted

Helt ærligt - tør du stå ved, at du er sælger?En undersøgelse viser, at parkeringsvagter sammen med sælgere vinder titlen som den mest irriterende faggruppe….Hvordan gør vi op med den ærgerlige - men gængse - opfattelse af den belastende sælger med lidt for meget voks i håret, der er smart i en fart?Marie Kongsted, Salgs- og marketingdirektør i TACK, giver i denne episode sit bud på, hvordan oprigtig interesse i kunden og kvalitet i kontakten bl.a. skal være med til at vende bøtten og det dårlige ry, så et af verdens sværeste jobs igen kan få det omdømme, det fortjener. Marie fortæller endvidere, hvad godt salg er, og hvad der er vigtigt for hende selv i jobbet. Også virksomhedens rolle rundes, og du får helt konkrete og brugbare råd til at uddanne fremtidens gode sælger.Er du selv sælger og parat til at ranke ryggen? - eller blot nysgerrig og vil vide mere, så tryk på play og vær klar til en spændende og relevant snak om salg og hør gode bud på, hvordan vi kan få stoltheden tilbage i faget.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.