Carl-Mar Møller: Del 2

Syvkabalen - A podcast by 24syv

Categories:

‘Alle er velkommen til at komme til kaffe. Tag kage med’. Skrev den kendte sexolog-og parterapeut Carl-Mar Møller på facebook. Vi tog ham på ordet, og mødte op hos manden bag mantraer som ‘Pik er Gud’ og ‘Fissen har magten’. Den kontroversielle pensionist bor nu i rækkehus i Nivå, den egn, hvor han startede med at rådgive rockere i blandt andet parforhold. Herunder Jønke. Det sagnomspundne landsted, hvor han holdt intense terapisessions, vilde fester og grænseoverskridende polterabends er brændt ned. Her kunne man ellers få udfordret sin dødsangst ved at blive skudt på med luftgevær og buret inde bag i en bil på crazy markræs. Carl-Mar mener selv, han har reddet hundredevis af parforhold, og kalder sine metoder for skurvognsterapi. Fordi han især henvender sig til håndværkere. I dag mener han, at kønsrollerne skal udfases og hylder at mænd går med babybæresele. Men mener samtidig, at 'manden er en kæmpe kusse - som er mere feminin end kvinden'. Vi taler om provokationer, parforhold og om at overskride grænser for at blive et friere menneske. Han vil stadig lære manden at generobre sine nosser. Og kvinden at gøre det samme med sin klitoris. Og så skælder terapeuten også ud på den stjernespækkede danske film ‘Mænd & Høns’, hvor der blev gjort så grueligt grin med hareskår. Carl-Mar Møller har selv læbe-ganespalte, og har lært børn med det særlige kendetegn at slå fra sig. Vært og Produktion: René Fredensborg

Visit the podcast's native language site