Politikere lyver da ikke ...

Supertanker - A podcast by DR - Mondays

Categories:

Der er præsidentvalg i USA, og valgkampen har været i gang længe. Med udlægninger af fakta og virkelighed og modkandidatens - og pressens - lemfældige omgang med samme. Sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, det er hvad vi håber, vi får af vores politikere; af vores magthavere. Men vi ved også godt, at det dels kan være nødvendigt at tilbageholde information i visse situationer, måske endda lyve. I de senere år - nogle vil pege på de seneste 4 år - synes løgne og overdrivelser imidlertid at være blevet både hyppigere og mere markante. I denne uge udkommer for første gang på dansk to essays af filosoffen, Hannah Arendt, om sandhed og løgn i politik. I anledning af præsidentvalget og efter en af de mere markante præsidenters 4 år i spidsen for USA, kigger Supertanker på anvendelsen og effekterne af sandhed og løgn i politik, med bl.a. Arendts briller. Medvirkende: Lene Aarøe, lektor i Statskundskab, Aarhus Universitet. Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Visit the podcast's native language site