Supertanker: Når et barn skifter køn
Supertanker - A podcast by DR - Mondays
Categories:
Når et barn kommer til verden, vil de nybagte forældre med den største selvfølgelighed fortælle omverdenen, at "Det blev en pige!" eller "Det blev en dreng!" - og så indrette sig derefter. For vores viden om - og opfattelse af barnets køn, er afgørende for farven på tøjet, legetøjet, navnet osv. Men ikke alle mennesker føler sig som det køn, de fik tildelt ved fødslen, baseret på deres anatomi. I DR1 dokumentaren "Jeg vil ikke være en pige, mor" kan man møde tre børn, som alle har identitet som et andet køn end deres biologiske, og som derfor ønsker at skifte køn. Men er et barn i stand til at vide og beslutte dét? Og hvad nu hvis de fortryder? Der er et stort ansvar og mange svære overvejelser forbundet med at sætte en behandling i gang, men ikke desto mindre er antallet af børn, og voksne, der ønsker hjælp til kønsskifte, stigende. Medvirkende: Line Bøgelund-Bock, sygeplejerske, mor til Marcus (født Ida Marie). Rikke Pristed, klinisk psykolog og sexolog. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.