Glem dig selv for at se Den Anden

Supertanker - A podcast by DR - Mondays

Categories:

"Kærlighed er den ekstremt svære erkendelse, at noget andet end en selv er virkeligt. Kærlighed, og dermed også kunst og moral, er opdagelsen af virkeligheden." Sådan sagde den britiske filosof og romanforfatter Iris Murdoch (1919-1999). Når vi taler om godt og ondt, rigtigt og forkert, er vi inden for etik og moral. Vi taler om pligt, skyld, frihed, dyd og integritet. Men ikke om kærlighed - forelskelse, parforhold og nære familierelationer? For Murdoch var spørgsmålet om moral og kærlighed et og samme, og hun brugte det meste af sit filosofiske virke på at vise dette sammenfald og evnen til at tilsidesætte sig selv for rigtigt at se og mærke Den Anden. Medvirkende: Anne Eggert Stevns Phd. stipendiat i filosofi, AU. Johannes Christensen tidl. sognepræst og mangeårig debattør og anmelder. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært. (Sendt første gang 20. juni 2022).

Visit the podcast's native language site