Episode 4.5 - Influencer Marketing, Social Zoo

De fleste har nok opdaget, at der er sket en eksplosion i antallet af folk, som tjener penge på deres tilstedeværelse på de sociale medier. Den rette betegnelse er influencers, og de har ofte flere hundrede tusinde følgere på medier som Youtube, Snapchat og Instagram. Og hvis man spørger Pernille Teisbæk og Hannah Løffler, er de guld værd for virksomheder, som vil promovere deres produkt. De to stiftede nemlig virksomheden Social Zoo i 2015 og har siden arbejdet som agenter for de såkaldte influencers, virksomhederne står i kø for at bruge som markedsføringskanaler. I dette afsnit gør de to stiftere dig lidt klogere på, hvad det vil sige at være influencer, og hvordan man egentlig tjener penge på det job. »SuccesKriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Mia Svenningsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Succeskriteriet er forandret. Danske virksomheder kan ikke nøjes med bare at tjene penge: Iværksættere og topchefer er også ledere i samfundet. Fremtiden tilhører dem, som tør tage et standpunkt.  Podcastens første fire sæsoner kredsede om drømme og ambitioner – iværksætterens vej fra den gode ide til investering, markedsføring og exit. I dag sætter bæredygtighed, handlingsplaner mod sexisme og krænkende adfærd, fleksible arbejdsforhold og ligestilling barren for succes. Ane Cortzen er fortsat vært for Succeskriteriet. Sæson fem er tilrettelagt af Sebastian Persson Iversen og Anna Lindblad.