1:6 Kampen for overlevelse

Et besynderligt vejrfænomen udløser en af danmarkshistoriens værste stormfloder i 1872, hvor over 80 mennesker mister livet på Lolland-Falster. En af dem der bliver fanget alene på sit loft er væver-konen Ane. Havet har ædt sig op over stolene, kommoden og spisebordet nede i stuen, og nu er det på vej op på loftet - én centimeter af gangen. Så mærker hun et ryk, dybt under sig. Det gamle hus begynder at synke. Medvirkende: Historiker Ole Munksgaard og lokale fra Hummingen. Vært og tilrettelægger: Celine Klint. Udvikling og tilrettelæggelse: Louise Trier. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen.Produceret af MonoMono for Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.

Om Podcasten

Danmark er et af de lande i verden, som har mest kyststrækning. Derfor er vi ekstra udsatte for oversvømmelser, når havene stiger som følge af klimaforandringer. Det er især stormfloder vi kommer til at kæmpe med, men stormfloder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. I den her serie rejser vi tilbage i tiden og rundt langs Danmarks kyster for at finde ud af, hvordan nogle af danmarkshistoriens største stormfloder har udspillet sig. Vært og tilrettelægger: Celine Klint. Udvikling og tilrettelæggelse: Louise Trier. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen.Produceret af MonoMono for Vores Tid - Nationalmuseet.