Soundvenue Filmklub: Har 'Inception' fortjent sin status som moderne mesterværk?
Soundvenue streamer - A podcast by Soundvenue
Categories:
Soundvenue Filmklub er præsenteret i partnerskab med Viaplay. I anledningen af Christopher Nolans længe ventede ’Tenet’, kaster vi i denne første episode af vores nye podcast 'Soundvenue Filmklub' et skarpt blik på en af instruktørens mest populære film, ’Inception’. En film, som ikke længere bare er en film, men er blevet en fast forankret del af populærkulturen med parodier i alt fra ’South Park’ til ’The Simpsons’. For slet ikke at tale om filmens musik og lyddesign, som efterfølgende er blevet kopieret i et utal af science fiction- og actionfilm. Men! Hvordan er ’Inception’ egentlig som film? Fortjener den sin status som moderne klassiker? Det diskuterer værterne Mathilde Johanne Kristiansen og Christian Povlsen i en passioneret snak om alt fra Nolans forkærlighed for tid til filmens tvetydige slutning og brugen af kvindelige karakterer som plotmekanismer. Derudover giver de også deres bud på en Christopher Nolan-bingoplade! I næste uges Soundvenue Filmklub diskuterer vi highschool-klassikeren 'Mean Girls' med manuskript af Tina Fey og Lindsay Lohan og Rachel McAdams i de bærende roller. Soundvenue Filmklub udkommer ugentligt i samme podcast-feed som Soundvenue Streamer. Du kan lytte og abonnere via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.