Marvels bindegale ’WandaVision’ + ’One Night in Miami’

Soundvenue streamer - A podcast by Soundvenue

Categories:

Er Marvel nu gået fra bombastiske IMAX-superheltefilm til sitcoms – i sort-hvid?! Forvirringen var total, da Marvels nye serie ’WandaVision’ fik premiere på Disney+  i sidste uge, og Avengers-karaktererne Scarlet Witch (Elizabeth Olsen) og Vision (Paul Bettany) pludselig fjollede rundt i en pastiche på ’I Love Lucy’ og ’Bewitched’. Men der er selvfølgelig en dybere mening med galskaben. Det mener i hvert fald Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent/superhelte-fangirl Lise Ulrich, der tager hatten af for Marvels overraskende kreative fandenivoldskhed. Fra den mistænkeligt polerede sitcom-forstadsidyl i 1960’ernes USA, bevæger podcast-snakken sig til en virkelig event i selvsamme 60’ere, hvor Malcom X og Cassius Clay (senere Muhammad Ali) holder hof i filmen ’One Night in Miami’. Det Oscar-tippede drama er instrueret af Regina King (’Watchmen’), og byder på ophedede diskussioner mellem fire sorte ikoner i kølvandet på Clays historiske sejr over den rangerende verdensmester i sværvægt, Sonny Liston. Og det er stærkt seværdigt, mener særligt én af podcastværterne. Lyt med, når Jacob og Lise dissekerer ugens to mest interessante titler fra streamingland.

Visit the podcast's native language site