’Loki’ og ’Sweet Tooth’ skaber syret seriemagi

Soundvenue streamer - A podcast by Soundvenue

Categories:

Sci-fi og superheltefans bliver forkælet til over begge hjorteører i disse uger med Netflix-serien ’Sweet Tooth’ og Disney+’s nye seersucces ’Loki’. I ’Loki’ vender Tom Hiddleston tilbage som alle tiders mest underholdende »God of mischief« fra Marvels filmunivers, der nu har fået sin egen syrede miniserie med et look a la Terry Gilliams 80’er-fantasy ... og ’Seven’! Et vist kendskab til karakterens tidligere eventyr er et must, og Loki-fangirl og filmskribent Lise Ulrich er ikke så overraskende solgt til stanglakrids efter to afsnit. Men hvad siger filmredaktør og superhelteskeptiker Jacob Ludvigsen? Værterne diskuterer, og vender derefter snuden mod Netflix’ største seriehit over de seneste par uger: ’Sweet Tooth’. Den Robert Downey Jr.-producerede fortælling følger drengen Gus, der er halv hjort. Efter at en mystisk pandemi har udryddet størstedelen af Jordens befolkning (hej, aktuel paranoia), bliver børn nemlig født med dyretræk, mens de sidste overlevende mennesker kæmper en brutal kamp mod hinanden såvel som for at finde en kur, inden den »tredje bølge« rammer. Er ’Sweet Tooth’ lidt for sweet for voksne? Og kommer der en sæson 2? Lyt med i ugens program!

Visit the podcast's native language site