Episode 0 - Solopreneurcast

SolopreneurCast - for og med soloselvstændige - A podcast by Karin Høgh, PodConsult

Categories:

Velkommen til første episode af vores nye podcast "SolopreneurCast". Eller rettere velkommen til vores meta episode der er en snak om vores kommende første episode. Hvem er vi, hvad er SolopreneurCast og hvorfor en podcast sammen? Vi = Karin Høgh og Cammilla Rysgaard. To solopreneurs (aka selvstændige). Karin er podcasting-konsulent. Hun rådgiver om og underviser i podcasting af lyd og/eller video. Derudover sælger hun begynderudstyr til produktion af lyd og video. Hun er forfatter til "Medier der holder - strategisk lyd- og videopodcasting". Cammilla er marketingkonsulent. Hun rådgiver og underviser om marketing, kundeflow og infoprodukter. Hun er forfatter til "Medlemsside Manualen". Navnet på vores podcast "SolopreneurCast" er et sammensat ord af solopreneur og podcast. Solopreneur betyder "en virksomhedsejer der styrer og arbejder i virksomheden alene". Altså en selvstændig uden ansatte. Podcast er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler, der stilles til rådighed på internettet til at downloade. Det har måske altid ligget i kortene, at vi skulle lave en podcast sammen. Vores veje har i hvert fald krydset hinanden mange gange i podcast regi. Cammilla deltog på Karins workshop om podcasting på Geek Girl Meetup Copenhagen 2010 og har siden fået løbende sparring på hendes tidligere podcast kanaler. Karin har altid ytret ønske om en ugentlig podcast, men har ikke kunne finde den rette vinkel. En dag ringede Karin til Cammilla og foreslog denne fælles podcast og det kunne selvfølgelig ikke være anderledes. Så her er vi! Og vi glæder os! Et meta perspektiv på episode 1 Vi starter op med episode 1 i september 2014 og vil podcaste på ugentlig basis (undtaget i ferier). Dagens episode er en meta snak om den første episode og podcasten. Det vælter frem med ideer til emner, hver gang vi taler om podcasten. Så nu kaster vi os bare ud i det, og så må kanalen udvikle sig løbende. Vil du lytte med? Vi vil meget gerne invitere dig til at lytte med. Du kan abonnere gratis på podcasten og lytte, når det passer dig. Se mere nederst på siden! Vi krydser også fingre for, at du løbende vil bidrage med kommentarer, feedback, input og dermed være en del af udviklingen af denne podcast. På genhør! Karin & Cammilla   Hvordan får du fat i podcasten? Læs mere om podcast på denne side.    

Visit the podcast's native language site