#32 Går du ind ad den dør, der er åben?

SolopreneurCast - for og med soloselvstændige - A podcast by Karin Høgh, PodConsult

Categories:

Karin og Cammilla er klar med ugens episode. Vi taler som altid om stort og småt og får også en ide til en kom-sammen for SolopreneurCast lyttere. Nu må vi se, om der er interesse for det? CoolTool Stafetten  Ugens CoolTool er fra Rebekkah Leve, Feng Shui ekspert (http://rebekkahleve.dk/). Hun anbefaler Canva. Canva er gratis og bruges til at lave grafik til f.eks. sociale medier, headere osv. Men også til pdf’er. Jeg er vild med Canva fordi det er nemt at bruge, og har nogle rigtig gode skabeloner, der gør at det ikke ser hjemmelavet ud. Man kan også uploade sine egne billeder og justere på dem, og skrive sin egen tekst oven på hvis man har lyst til det. Programmet har rigtig mange muligheder og er en fest at lege med, især hvis man er vild med at arbejde med det visuelle udtryk. Karin har været på messe i Stockholm og er optaget af sprogbarrierer! Samme produkt til forskellige kunder i forskellige lande og med forskellige sprog. Alt skal tilpasses - selv om vi selv konsumerer produkter fra andre lande og med andre sprog, så er det ikke alle, der har lige nemt ved det.  Gør dine præsentationer levende med en puls Cammilla lærte et godt lille tip til at gøre dine præsentationer levende af Carsten Islington. Man kan gøre sin præsentation levende ved at skabe en puls. PULS = skifte mellem plus/minus eller positiv/negativ. Kan man tage penge for noget, der også kan findes gratis? Selvom det findes gratis, kan der være mange årsager til, at vi betaler for noget. Går du ind ad den dør, der er åben? Jeg ser ofte, at selvstændige misser en masse spændende muligheder, fordi de vil ind ad låste døre. Med det mener jeg, at der hele tiden åbenbarer sig muligheder omkring os. Døre åbner sig og vi kan vælge at gå ind eller lade være. Når vi vælger at følge dem, vil der derefter opstå nogle nye muligheder. Nye døre åbner sig. Proportionelt med det udviklingstrin vi er på. ”Held er, når mulighederne for alt det man har forberedt sig på, pludselig opstår.”  

Visit the podcast's native language site