#22 Sådan får du dine navne i fred!
SolopreneurCast - for og med soloselvstændige - A podcast by Karin Høgh, PodConsult

Categories:
Alt er som det plejer. Karin er tjekket ind på Skype fra kontoret på Frederiksberg og Cammilla er tjekket ind fra huset ved Roskilde Fjord. Vi er klar til at indspille dagens episode. CoolTool Stafetten Helene Rosendahl Hillersdal, Rosendahl Coaching (www.rosendahlcoaching.dk) anbefaler grafiske tools: Dabuttonfactory.com Et helt eminent, gratis og enkelt værktøj, til alle de call-to-action knapper, jeg bruger. Clippingmagic.com Et smart lille værktøj, når du vil fjerne baggrunden fra et billede du har lavet. Jeg har f.eks. brugt til min header/banner på min hjemmeside, hvor jeg har ”klippet” mig selv ud. Få kunderne til at anbefale dig Cammilla har haft et par forskellige oplevelser ifm. bolig renovation. Mureren var god til at få anbefaling. Det kan man som solopreneur bruge aktivt, altså at lade kunderne anbefale en via udtalelser, loyalitetsprogrammer, involvering osv. Sådan får dine navne i fred! Karin har undersøgt hvordan man kan få sine navne i fred. Det er vigtigt at Undersøge i Google, om der kan blive kamp om navnet Registrere sit firmanavn i CVR Evt. registrere varemærket (det har Karin gjort i to tilfælde) Tage domænenavnet - hvis det er ledigt Sygeforsikringen Karin har fået tegnet sygedagpengeforsikring. Selvstændige kan få sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom, hvis vedkommende er selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Dagpengene beregnes som hovedregel ud fra overskuddet af virksomheden på den sidst godkendte årsopgørelse. Sygefraværet skal anmeldes senest 3 uger efter første fraværsdag via NemRefusion.dk. Er den selvstændige forsikret, skal sygefravær anmeldes senest en uge efter 1. eller 3. sygedag alt afhængig af den tilmeldte ordning. Har den selvstændige tegnet en forsikring, kan der udbetales dagpenge fra 1. eller 3. sygedag alt efter den tilmeldte ordning. Her melder man sig til: http://www.statens-adm.dk/Forsikring Sygedagpenge udgør fra 7. januar 2013 højest kr. 4.005,- pr. uge og kr. 108,24 pr. time. Det var alt fra os. Ha' en skøn uge. Karin & Cammilla Kontakt os på mail Karin > Cammilla > Følg podcasten via