#19 Har du fået jeres samarbejde på papir?
SolopreneurCast - for og med soloselvstændige - A podcast by Karin Høgh, PodConsult

Categories:
Alt er som det plejer. Karin er tjekket ind på Skype fra kontoret på Frederiksberg og Cammilla er tjekket ind fra huset ved Roskilde Fjord. Vi er klar til at indspille dagens episode. CoolTool Stafetten Jacob Saaby Nielsen, Collaboration Consultant fra WorkyWorky (http://www.workyworky.dk/) har CoolTool Stafetten og anbefaler: Mindmeister Som meget visuelt orienteret, og fuld af 1000 ideer samt behovet for både at komme af med de ideer og få en struktur på dem, er jeg meget, MEGET glad for Mindmeister til mindmapping. Jeg bruger Mindmeister til først at brainstorme på et emne. Derefter organiserer jeg resultaterne. Hidtil har jeg så skulle organisere de opgaver som kom ud af det i et separat værktøj. Nu har Meisterlabs dog lavet Meistertask. Meistertask er et Kanban inspireret værktøj til at koordinere opgaver. Hvis du kender Trello, så kender du princippet bag. Nu kan jeg gå fra brainstorm til organisering til handling, ved at bruge kombinationen Mindmeister/Meistertask. Det er GENIALT, og jeg elsker det virkelig. Meistertask er pt. i lukket alfa, men kommer snart i åben beta. Udover den stærke kombination af de to værktøjer, så er Mindmeisters store styrke at det er kollaborativt. Du kan invitere andre ind i dine mindmaps, hvor I så kan brainstorme sammen. Arbejde gratis eller ej? Det kan være fint at arbejde gratis, hvis det flytter dig mod dit mål eller det er sjovt. Selvfølgelig giver det god karma at være en Go Giver, men som solopreneur er man nødt til at være lidt opmærksom på, hvad man bruger sin reelle tid på. Samarbejdsaftaler Gitte Koldtoft forslog at vi snakkede om det med samarbejdskontrakter, når to Solopreneurs finder sammen om et projekt. Spændende emne og vi vil gerne dele vores egen lille samarbejdsaftale: Samarbejdsaftale mellem Karin Høgh og Cammilla Rysgaard Karin Høgh og Cammilla Rysgaard indgår hermed et samarbejde om at udgive en ugentlig podcast. Begge forpligter sig til at bidrage med deres engagement, evner og overholde de indgåede aftaler. Som udgangspunkt er der ingen økonomiske forhold involveret i samarbejdet. Hvis der er udgifter, der kommer ud over alm. drift i vores respektive forretninger, skal dette accepteres af begge parter. Vi ligger hver især ud for sådanne udgifter og gør status en gang årligt (31. december), hvorefter evt. ubalance afregnes. Indkøbte ting som domæne, logo mm. ejes ligeligt af begge parter. Samarbejdet kan ophæves når som helst af begge parter. Et andet bud på en lidt mere udførlig samarbejdsaftale, kan du finde på Mikro Business' side (skabelon/samarbejdsaftale) > Advokatsamfundet og Håndværksrådet har lavet en pjece om hvornår man skal have en advokat koblet på > Forretningsrejser Husker du, at du har krav på en godtgørelse? Susan Vestergaard fra 1264.dk deler ud af guldkorn og tips omkring bogholderi. Se reglerne på Skats hjemmeside > Hvornår hører du SolopreneurCast? Kåre Mulvad fortæller, at han har gjort det til en vane at lytte om mandagen, når han spiser frokost. Hvornår lytter du? Send os en selfie eller andet på vores Facebook side eller andre medier med #solopreneurcast. Det var alt for os. Ha' en skøn uge! Karin & Cammilla Kontakt os på mail Karin > Cammilla > Følg podcasten via