Alberti-affæren - danmarkshistoriens største politiske skandale

Justitsminister Peter Adler Albertis (V) svindel for 15 millioner kroner kaldes af historikere for skandalen over alle skandaler i dansk politisk historie. Den vakte rystelser helt ind i kernen af det politiske system og førte både til en straffesag, en rigsretssag og til en ændring af hele måden at være statsminister på. Vært og tilrettelægger: Sanne FahnøeGæster: Professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen og skandalog Lars Bajlum Holmgaard ChristensenLyddesign: Daniel Sarto LassenProducer: Marcus EklundMaster: Oliver Volz

Om Podcasten

Kurt Thorsen svindlede for milliarder, Milena Penkowa løj om rotteforsøg, og Bjarne Riis indrømmede dopingmisbrug. Skandaløst dykker hver uge ned i én skandale, der har rystet og forarget nationen eller verden. Vi går helt ned i skandalens anatomi. Forstå, hvad der skete, hvem aktørerne var, og hvordan det hele eskalerede i selskab med en gæst, der har været helt tæt på og programmets faste skandalog, der tager os med bag tæppet.