Episode 43 - Irma Mujacic
HVORFOR SNAKKER INGEN OM, HVOR HÅRDT DET ER AT BLIVE MOR? Irma blev -lige før Covid-19 brød ud- mor. Hun er 34 år - tror hun nok, for det der med at huske er netop en af følgerne med at blive mor og amme. Hun og hendes kæreste blev efter to år i fertilitetsbehandling endelig gravide, og selve graviditeten var gnidningsfrit. Irma havde glædet sig til at skulle føde i badekar og selv tage imod, men sådan skulle det ikke gå. Mange timers smerte blev til et kejsersnit, hvilket udløste en masse tårer, og i sin omtågethed, var der ikke fyrværkeri som i "film", da baby blev lagt på hendes bryst. Den lille nyfødte dreng, i dag dømt Hugo var fra sin ankomst meget ked. Uanset hvad de som nybagte forældre forsøgte sig, græd han meget. En gråd som skulle vise sig at fylde meget, og medfører, at Irma følte sig fortvivlet. I mangel på at vide bedre, og ingen samarbejdet mellem det alternative og det medicinale, følte hun, at hun ikke var god nok. Det skulle vise sig, at årsagen til Hugos gråd var en del spændinger, som formentlig var kommet under veerne. - men i al den tid var Irma alene og følte heller ikke, der blev talt om, at du som mor afgiver dig retten til din egen frihed. Pludselig havde hun ikke længere muligheden for at følge sine egne behov. Hør med omkring frustrationerne ved at være førstegangsfødende uden egentlig at vide, hvad du går ind til. Omkring følelsen af at være alene og forkert. Om manglen på spejling, fordi "alle tysser" det væk. - og alle de "gode råd", som du bare helst vil være foruden, fordi du trods alt som mor jo kender dit barn bedst. Irma tak, fordi du deler din historie, for hvor er det essentielt, vi taler om det, især så andre forældre derude ikke sidder og føler sig fortabte og alene.