#76 – Niels Overgaard II: Om den svære kunst at skabe et lykkeligt liv, at være i verden med balancen mellem store ambitioner og accept

Derfor skal du lytte: "Hvordan bliver du lykkelig, og hvad er det for nogle læringer som de stoiske mestre kan lære dig om netop lykken?" I denne samtale dykker vært Bjørn Vestergaard ned i det store tema sammen med Niels Overgaard. Fra stoicisme til personlige refleksioner om retningen i vores samfund og hvordan vi navigerer i den – lær, hvordan du balancerer ambition med indre lykke og sætter et varigt aftryk i verden. Episode 76: Rollemodellerne Podcast med Niels Overgaard   Rollemodellerne er sponsoreret af AJ Produkter Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere AJ Produkter, som sponsor på Rollemodellerne Podcast. AJ Produkter er landets førende leverandør af kontormøbler og inventar til virksomheder, og det har de været i snart 45 år. For at kunne lykkes og skabe gode resultater, er du afhængig af de rette omgivelser, og en stor del af det, er det arbejdsmiljø du skaber er afhængig af dit inventar – der er AJ Produkter en stærk sparringspartner. For at Rollemodellerne kan fortsætte og forblive gratis for dig som lytter, er vi nødt til at få din hjælp med at støtte vores sponsorer, så hop gerne ind på AJ-Produkter og se om de har de kontormøbler eller inventar, som kan styrke dit arbejdsmiljø. Hvem er Niels Overgaard? Gæsten i denne podcast er strategi-, og kommunikationschef, samt forfatter, Niels Overgaard. I 2020 udgav Niels bogen 'Det hele handler ikke om dig' om de stoiske principper fra den antikke filosofi stoicismen, og hvordan de kan bruges til at besvare nogle af de spørgsmål, vi måtte have i den moderne tid. Bogen blev utroligt godt modtaget med bl.a. 6 stjerner af både Børsen og Berlingske, og er endt som en bestseller som er solgt i mere end 60.000 eksemplarer. Niels er netop udkommet med sin næste bog 'Mere er aldrig nok' hvor han forsøger at finde svaret på hvordan man bliver lykkelig med afsæt i de stoiske tænkeres gamle dyder. Den nye bog har også fået flotte anmeldelser og er strøget direkte ind på bestsellerlisten. Hvorfor er Niels gæst i Rollemodellerne? Nogle gange går tingene bare op i en højere endhed  og det var tilfældet her for timingen med snakken med Niels, da han netop er udkommet med sin nye bog 'Mere er aldrig nok' Det var en kærkommen mulighed for et gensyn med Niels, efter et af de afsnit som har fået mest positiv tilbagemeldinger fra jer lyttere, og det var en snak der leverede på alle parametre. På mange måder passede det rigtigt godt til mine egne refleksioner og tanker efter mere end 7 år med Rollemodellerne med temaet for hans nye bog. For hvad der startede som et katalog af taktikker fra landets mest succesfulde rollemodeller på vegne af min søn, blev i højere grad en afsøgning af lykken, og en personlig nysgerrighed på hvordan vi som samfund definerer succes, og om jeg overhovedet er enig i den definition. Det blev en bredspektret snak om vigtige problemstillinger som lykke, succes og hvordan man er i verden. Kh Bjørn Rollemodellerne #76 feat Niels Overgaard Notat og tidlinje: [00:00 - 05:00] - "Intro" [05:01 - 15:00] - "Filosofisk Foræring: Stoicisme i Nutid" Diskussionen omhandler stoicismens relevans i det moderne liv, med fokus på hvordan tidløse filosofiske principper kan anvendes i dagligdagen. [15:01 - 25:00] - "Balance mellem Lykke og Ambition: Niels' Bogafsløring" Debatten skifter til hvordan man kan balancere ambition og lykke, hvor Niels introducerer sin nye bog, der fokuserer på at finde lykke uden konstant stræben. [25:01 - 35:00] - "Refleksioner om Personlig Vækst og Forandring"

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse