#70 – Lasse Svan: Få de vigtigste mentale værktøjer og vaner til at toppræstere og blive bedre genem hele livet!

Derfor skal du lytte: En af de mest vindende håndboldstjerner i Danmark, og måske også i Europa, har lagt vejen forbi Rollemodellerne. Vi har været så heldige at få lov til at tale med håndboldstjerne og mentaltræner Lasse Svan, som efter at have vundet næsten alt, hvad der kan vindes på håndboldbanen, har lagt håndbolden på hylden og i stedet arbejder som mentaltræner. I dette afsnit deler han ud af sine mange års erfaring inden for elitesporten og fortæller om manglende motivation, perfekthedskultur, mentale strategier, om at opretholde selvdisciplinen og at turde fejle. Lyt til afsnittet og hør meget mere om alt dette.  Episode 70: Rollemodellerne Podcast med Lasse Svan Få de vigtigste mentale værktøjer og vaner til at toppræstere og blive bedre genem hele livet!   Rollemodellerne er sponsoreret af AJ Produkter Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere AJ Produkter, som sponsor på Rollemodellerne Podcast. AJ Produkter er landets førende leverandør af kontormøbler og inventar til virksomheder, og det har de været i snart 45 år. For at kunne lykkes og skabe gode resultater, er du afhængig af de rette omgivelser, og en stor del af det, er det arbejdsmiljø du skaber er afhængig af dit inventar - der er AJ Produkter en stærk sparringspartner. For at Rollemodellerne kan fortsætte og forblive gratis for dig som lytter, er vi nødt til at få din hjælp med at støtte vores sponsorer, så hop gerne ind på AJ-Produkter og se om de har de kontormøbler eller inventar, som kan styrke dit arbejdsmiljø. Hvem er Lasse Svan? Lasse Svan er en af de største danske håndboldnavne. Med sine guldmedaljer i både EM, VM og OL har han vundet alt, hvad der kan vindes. Blandt de mange guldmedaljer er blandt andet EM i 2021, VM i 2019 og 2021 og olympisk guld i Rio i 2016 med det danske landshold.  Ikke kun på de danske håndboldbaner, men også i den internationale herreliga er Lasse Svan en af de helt store stjerner. Han har tidligere spillet i GOG Svendborg, og fra 2008 til 2022 havde han en kontrakt med den nordtyske klub Flensburg-Handewitt.  Derudover har han en uddannelse som mentaltræner, og da kontrakten i Tyskland udløb, fokuserede han på sit job som mentaltræner og arbejder nu med performance coaching inden for elitesport. I et interview med TV2 Sport udtaler Lasse Svan: “Jeg har altid gået op i, at folk omkring mig har det godt. Så det var nærliggende for mig, at det var den vej, jeg skulle gå efter håndbolden. Og jeg er vild med det. Jeg synes, det er fedt at arbejde med, udvikle og hjælpe mennesker.”   Hvorfor er Lasse gæst i Rollemodellerne?  Der er flere grunde til, at Lasse er med i Rollemodellerne. Lasse er nok en af de mest vindende danske håndboldspillere, og måske også en af de mest vindende håndboldspillere i Europa.  Han er i den grad et menneske, der har holdt sig på toppen af sin karriere i rigtig mange år, og det kræver en sindssygt stærk mental styrke at kunne skrue sådan en flot karriere sammen, som Lasse har håndboldmæssigt. Så alene det, at Lasse er en af de bedste danske håndboldspillere nogensinde, og en af dem, der har vundet næsten alt, der kan vindes i håndbold, er selvfølgelig grund nok i sig selv.  Men det at han har haft hans håndboldkarriere som laboratorium til at teste mental styrke, hvordan man mentalt kan forbedre sig og arbejde med mindsettet, er noget af det, som har været stort for Lasse. Det ligger rigtig godt i tråd med Rollemodellernes tema. Også det at han er gået vejen som mentaltræner og nu træner landsholdsspillere, som blev verdensmestre for kort tid siden. Det viser noget om,

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse