#69 – Kenneth Bo Jensen: Sådan skaber du og dit team toppræstationer: Få talenthackerens bedste råd fra +2000 talent-analyser og landets vildeste start-ups!

Derfor skal du lytte: “Din talentprofil er lige så unik som dit fingeraftryk”, udtaler Kenneth Bo Jensen – talenthacker, stifter af TalentX og gæst i Rollemodellerne. Hvorfor er det så vigtigt at være bevidst om sine talenter? Hvordan omsætter man talent til øget toplinje og forbedret bundlinje i en virksomhed? Findes der fællestræk hos folk med succes? Disse spørgsmål og meget mere kan du få svar på i dette afsnit, hvor Kenneth Bo Jensen deler ud af sine mange års erfaring med talent management, talentbaseret rekruttering Episode 68: Rollemodellerne Podcast med Kenneth Bo Jensen Sådan skaber du og dit team toppræstationer: Få talenthackerens bedste råd fra +2000 talent-analyser og landets vildeste start-ups!   Rollemodellerne er sponsoreret af AJ Produkter Vi er rigtigt glade for at kunne præsentere AJ Produkter, som sponsor på Rollemodellerne Podcast. AJ Produkter er landets førende leverandør af kontormøbler og inventar til virksomheder, og det har de været i snart 45 år. For at kunne lykkes og skabe gode resultater, er du afhængig af de rette omgivelser, og en stor del af det, er det arbejdsmiljø du skaber er afhængig af dit inventar - der er AJ Produkter en stærk sparringspartner. For at Rollemodellerne kan fortsætte og forblive gratis for dig som lytter, er vi nødt til at få din hjælp med at støtte vores sponsorer, så hop gerne ind på AJ-Produkter og se om de har de kontormøbler eller inventar, som kan styrke dit arbejdsmiljø. Hvem er Kenneth Bo Jensen? Kenneth Bo Jensen er talenthacker, strateg og CXO og beskæftiger sig med talent management, ledelsesstrategi, rekruttering og forretningsudvikling. Han er talenthacker og founder i TalentX, som hjælper virksomheder med at omsætte talent til bundlinje, med at skabe en high-development culture, hvor de kan finde og udvikle de rigtige mennesker på de rigtige pladser og sammensætte de bedste teams gennem kortlægning af organisationens talent og kultur.  Han har tidligere været kommerciel direktør for Talents Unlimited, hvor han arbejde med talentudvikling og da han allerede inden det job var blevet specialist i at benytte personligheds- og talenttesten TT38 til udvikling i erhverslivet og det offentlige, blev han en førende ekspert på området. Gennem sin erfaring hjælper han i dag folk med at bringe deres fulde potentiale i spil, så de får et større output, større glæde og bedre trivsel – personligt såvel som erhvervsmæssigt.   Hvorfor er Kenneth gæst i Rollemodellerne?  Kenneths deltagelse i Rollemodellerne har været en lang process. Jeg har nemlig kendt Kenneth i mange år, og han har på mange måder været lidt af en guru for mig, når det kommer til personlighedstests og talenttests, som det hedder. Især det, at han er en af de konsulenter i landet, der har størst erfaring med at analysere disse tests som tidligere selvstændig konsulent med fokus på talent, samt CCO og talentspecialist i Talents Unlimited, der har TT38 testen som i min optik er en af de bedste talenttests, der findes. Dertil har han siden December 2021 drevet TalentX som arbejder med talentbaseret rekruttering og udvikling af medarbejdere samt ledere.  Han har i de sidste 7 år bogstavelig talt siddet med tusind forskellige mennesker og kigget deres profiler igennem, og hvad der passer dem, og for mig er det lidt af en superkraft i den her verden at lære sig selv at kende. Helt personligt har det arbejde, den hjælp og den sparring, som Kenneth har givet mig gennem talenttesten TT38 altid været en stor hjælp. Det er en god måde at vurdere både hvordan du passer ind i stillinger, men også hvordan du bruger dig selv bedst.

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse