#61 – Joe Foster fra Reebok – De ultimative erfaringer om at tage Reebok fra idé til verdens største sportsbrand og $4 mia. i omsætning.

Derfor skal du lytte: Det er et ganske særligt afsnit, som udkommer og jeg tør godt sige at der bliver slået en del rekorder i dette afsnit: 1) Gæsten har stiftet den klart største virksomhed - målt på omsætning - af alle tidligere deltagere i podcasten, 2) Gæsten har formået at skabe et globalt brand, som bl.a. har sponsoreret folk som Shaquile O'Neale, Serena Williams og sågar Jay Z og så er han for øvrigt en FÆNOMENAL storyteller! Gæsten hedder Joe Foster, og han stiftede Reebok sammen med sin bror, efter de forlod faderens skofirma i skuffelse og vrede.. Reebok endte med at blive verdens største sportstøjsbrand i slut 80'erne, og blev større end både Nike og Adidas - og da Joe solgte virksomheden til Adidas, havde den en omsætning på +$4 mia. Der venter dig et helt genialt afsnit - dog i dagens anledning på engelsk. Episode 61: Rollemodellerne Podcast med Joe Foster De ultimative erfaringer om at tage Reebok fra idé til verdens største sportsbrand og $4 mia. i omsætning   Hvem er Joe Foster? Gæsten er ingen ringere end medstifter af sportsmærket Reebok, nemlig Joe Foster. Joe startede Reebok med sin bror Jeff i 1958, og siden da er det kun gået fremad. I en periode var Reebok endda det største sportsmærke i verden. Joe overlod virksomheden i 1989 og har for nyligt skrevet en bog om hele rejsen ved navn “Shoemaker”. Hvorfor er Joe Foster gæst i Rollemodellerne? Joe Foster er med i dette afsnit, da han har opbygget noget fuldstændig fantastisk. Hans virksomheds-eventyr med Reebok repræsenterer på mange måder en vildt fascinerede iværksætterhistorie, der er nærmest ubegribelig.  Joe Foster tog en virksomhed, som på det tidspunkt nærmest ikke fandtes. Han havde sågar muligheden for at lave noget med sin fars firma, men efter et stort oprør med sin far skabte han sit eget firma helt fra bunden. Dette firma, som blev døbt Reebok, går hen og bliver verdens største sportsmærke. De solgte for mere end 4 milliarder dollars på det tidspunkt, hvilket var mere end alle de andre store brands indenfor sportstøj, som tæller bl.a. Adidas, Nike og Puma.  Det er en hel vanvittig historie, men også en historie om en mand, der har haft en stor drøm og arbejdet hårdt, på trods af at han har oplevet en del modgang i sit arbejdsliv. Han har kæmpet for at slå igennem i USA, som var Reeboks store drøm, hvilket lykkedes ham i stor skala. Det er altså også en fortælling om, hvordan det at være vedholdende og gå efter det, man så gerne vil, kan skabe nogle helt fantastiske resultater. Dette afsnit byder bl.a. på: Historien om at blive født ind i en familievirksomhed uden succes Betydningen af ‘gatekeepers’, som kan se nogle specielle behov og åbne nogle bestemte døre i markedet Om at bruge sin svaghed med at være ukendt et nyt sted til sin fordel Fortællingen om, hvordan navnet Reebok blev skabt Hvordan det at være heldig handler om en masse forskellige ting Tak fordi du lytter med, og husk: Hvis du er glad for podcasten, så efterlad gerne en anbefaling eller et review Kh Bjørn Støt Rollemodellerne - støt vores sponsor: Støt Rollemodellerne ved vores bogsponsor Bookbeat - Få ubegrænsede lydbøger GRATIS i 6 uger    Rollemodellerne Episode 61 – Joe Foster Notat og tidlinje: 00:30 - Præsentation af gæsten, Joe Foster, der sammen med sin bror startede Reebok 02:00 - De snakker kort om Joes bog Shoemaker 03:30 - Om at blive født ind i en familie, hvor man producerer sportssko

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse