#37 Lars Tvede part 2 – Fremtidsoptimisme: Lad selvindsigten og lykkefølelsen være din guide i en verden i forandring

Derfor skal du lytte: I forlængelse af et af de mest lyttede afsnit i podcastens historie er Lars Tvede tilbage i Rollemodellerne. I denne episode snakker vi om fremtiden og hvordan den kommer til at påvirke os mennesker. Du kommer til at høre om hvordan Lars har opbygget sit "Bullshit" filter, men også hans bedste konkrete råd til at klæde dig bedre på til at lykkedes i en verden under hastig forandring. Hvis du skal have en fornemmelse af hvor verden er på vej hen - så er dette afsnit for dig. Hvem er Lars Tvede? Lars er en særdeles flittig forfatter og serieiværksætter. Han er tidligere deltager i Rollemodellerne i episode 16. Hans hjerte banker for finans og informationsteknologi, mens også for liberalisme og erhvervspsykologi. Han var millionær i nøjagtigt 3 måneder da vi gik ind i det nye årtusind, men blev som så mange andre slået omkuld af IT-boblen. Lars har dog siden gjort stort internationalt comeback og bruger det meste af sin indtægt på at investere i nye firmaer - når han ikke bruger tiden på at spotte hvad fremtiden byder på. Faktisk har han startet et 2-cifret antal virksomheder og har ikke tænkt sig at gå på pension foreløbigt. Han er medejer af kapitalfonden Nordic Eye, og har samtidig netop udgivet endnu en bestseller kaldet Supertrends. Lars er bosat i Schweiz men gift i Danmark med politiker Pernille Vermund Tvede - som fortsat bor i Danmark. Hvorfor er Lars deltager (igen) Hvorfor er Lars Tvede gæst i Rollemodellerne? Det absolut mest lyttede afsnit i Rollemodellernes historie er netop med Lars, og derfor var det også oplagt at invitere ham med igen ifm. udgivelsen af hans nye bog Supertrends,som er en super spændende bog om fremtidens tendenser og hvad vi udvikler os hen imod. Bogen Supertrends spotter 50 tendenser om alt fra hvordan vores demografi kommer til at ændre sig, til økologi, teknologi og miljø. Jeg ville gerne høre hvordan vi som mennesker bedst lærer at cope med en hastigt forandrende fremtid, men også hvordan vi skaber succes i det miljø. Så selvom Lars Tvede allerede har været med i Rollemodellerne én gang, måtte vi lige benytte lejligheden til at snakke med ham igen! I denne episode vil du blandt andet høre om: Vi skal være optimister eller pessimister i forhold til global opvarmning? Hvorfor vi skal lade være med at bekymre os så meget om miljøet Hvad et bullshit filter er, og hvorfor du skal huske at bruge det Hvorvidt AI (kunstig intelligens) kommer til at styre verden Hvorfor det vigtigste du skal huske, er hvad der gør dig lykkelig Nyd efteråret - og køb bogen! Bjørn

Om Podcasten

Hvordan kan det være, at nogle mennesker lykkes gang på gang og altid får succes med det, de laver? Det spørgsmål er der nok mange af os, der har stillet. Måske især hvis man går med tanker om at sadle om, forfølge en drøm eller foretage nogle radikale livsændringer. Men hvad er opskriften på at lykkes? Er man dømt ude, hvis ikke man er født med en guldske i munden eller nogle særlige gener, vi andre kun kan kigge langt efter? Svaret er nej. Det er sikkert en hjælp, men slet ikke det afgørende. Det kræver hårdt arbejde at lære og cykle eller slå smut. Men vi bliver gode til det, hvis vi gør det mange gange. På samme måde kan man lære at blive god til noget nyt og opnå en lykkefølelse derigennem, hvis man er villig til at arbejde for det. Personlig udvikling og succes handler om at finde den del frem i os, som giver det overskud og den energi, der skal til for at lykkes. Det er bare de færreste af os, der kender til den del af os selv, og det er måske en af grundene til, at vi ikke tager springet. Rollemodellerne er en podcast om mennesker. Det er en podcast om at gå benhårdt efter personlig lykke og succes. Nogle vil måske kalde det en iværksætterpodcast, men det er meget mere end det. Det er et forsøg på at afmystificere succesen; at komme ind til mennesket bag og lave en samling af konkrete værktøjer, vaner og strategier, som du og jeg vil kunne tage i brug allerede i dag for at kickstarte vores drømme. I Rollemodellerne møder vi nogle ekstraordinære personligheder, der deler ud af den viden, de har fået ved selv at arbejde hårdt mod et mål. Også selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at ændre dit liv, vil der være livslektioner og tonsvis af læring og inspiration, som alle vil kunne få glæde af. Rollemodellerne er en podcast for dem, der ikke lader sig nøjes, men som ønsker at få det maksimale ud af det ene liv, vi har. Rigtig god fornøjelse