Børn bliver forgældet i systemet: “Det skal ikke ende på børneværelset”

Borgerlig Tabloid - A podcast by B.T.

“Gæld hører ikke hjemme på børneværelserne”Sådan lød det i folketingssalen, da politikerne debatterede regninger, som i dag lander hos børn.Regninger for sagsomkostninger, som bliver pålagt børnene, hvis de er parter i en sag, mod systemet, som barnet ender med at tabe, eller som af økonomiske årsager aldrig når til retsbygningen.Det er tilfældet for tre piger fra Hjørring, hvoraf to er mindreårige. De skylder hver især 55.000 kroner i sagsomkostninger til den kommune, de kæmpede for at få erstatning fra, efter pigerne i mere end et år var tvangsfjernet på et fejlagtigt grundlag. Og selvom der er bred enighed om, at praksis er gal, kan forandring have lange udsigter. Det kan nemlig ikke nås i år, mener regeringen.I dagens udsendelse spørger vi forslagsstiller Karina Adsbøl fra Danmarks Demokraterne, hvad hun synes om regeringens standpunkt - og hvem der skal have regningen, hvis ikke det er børnene.Gæster:Karina Adsbøl, folketingsmedlem DanmarksdemokraterneMads Pramming, advokatLinda Bom, mor til tidligere anbragte pigerVært: August StenbroenTilrettelægger:Clara EdgarRedaktør:Mille Ørsted

Visit the podcast's native language site