Idealister – når et sugerør ødelægger hele dagen

Der er tonsvis af ting der står i vejen for vores idealer i 2021. I den aktuelle programserie Idealister møder Kasper Harboe nogle af de mennesker, der – som ordbogen siger: ”Ikke bøjer sig ikke for de faktiske forhold i verden, men forsøger at omforme forholdene efter sine idealer.” Gittemarie Johansen har ikke nogen skraldepose i stativet under køkkenvasken. Hun lever efter visionen Zero Waste, der handler om at for at mindske co2-forbrug og forurening. Derfor køber hun alle råvarer i løs vægt og afleverer sit biologiske skrald hos grønthandleren. Hun lever samtidig sit professionelle liv på nettet som GitteMary – veganer og formidler af bæredygtig livsstil – og er forfatter til bogen Bæredygtig Badass. I dette afsnit lærer vi, hvordan man undgår at få spat, når ens ambitioner om bæredygtighed clasher med omgivelserne. Vejen går fra 50 par sko til en eksamens-lignende hverdag, hvor det kunne ødelægge en hel dag, hvis der var et plasticsugerør i Gittemaries drink – og hen til erkendelsen af, at bæredygtighed også kræver væredygtighed.

Om Podcasten

Radio4 Reportage er fascinerende historier fra hele landet, der har den gode radiofortælling som fokus.