Radio4 Morgen - 15. marts - Kl. 8-9

RADIO4 MORGEN - A podcast by Radio4

Pressenævnet har udtalt kritik af udsendelsen. Radio4 omtalte i radioindslag og i en artikel i marts måned kritik rettet mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I omtalen rettede tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet. Pressenævnet udtalte kritik af Radio4 for i omtalen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen. Tidligere medarbejdere: Beboerne på Bostedet Atlas Gilleleje bliver omsorgssvigtet. Hvad betyder det for regeringen og Mette Frederiksen, at 40 procent af Socialdemokratiets bagland vil hente børnene hjem fra syriske fangelejre? Efterskoleelever deler deres tanker før skolestart. Reddit sender push-beskeder til deres brugere, der henviser til grupper der deler krænkende intimt materiale. Folkekirkens Nødhjælp samlede i går 60 procent mindre ind end før corona. Værter: Jacob Grosen og Kristian Magnus Damsgaard.

Visit the podcast's native language site