E66 - Økologi, Bæredygtighed og Bomuld
Plantetinget - A podcast by Casper Christiansen
Plantetinget har i dagens afsnit, fået besøg af CEO i The Organic Company, Joy Vasiljev. The Organic Company er en Dansk design-virksomhed, der producerer tekstiler i 100% GOTS certificeret bomuld. I podcasten fortæller Joy om hendes vision og mission om at udbrede økologi, kvalitet, design og bæredygtighed til både Danmark og verden. Men hvad fik Joy til at skifte spor fra et sikkert karrierejob, til at etablere en visionær øko-virksomhed? For lidt over 11 år siden skulle Joy til at have sit andet barn. Hun gik op i økologi, men syntes ikke at hun kunne finde økologisk tilbehør til børn, af god kvalitet. Alt hvad hun kunne finde, virkede, med hendes egne ord, skrabet. Hun begyndte derfor at grave i, hvilke forhold der omgav bomuldsindustrien og blev overrasket over, hvor giftig og ødelæggende, den konventionelle bomuldsproduktion er. Det fik hende til at etablere virksomheden The Organic Company - midt i finanskrisen. Også selvom hun var glad for sit karrierejob i A.P.Møller-Mærsk, gennem 7 år. For hun var på en mission om at udbrede økologi, design og høj kvalitet til langt flere, og samtidigt bevise, at en ansvarlig forretning også kan være en god forretning. Vi bliver i løbet af vores samtale klogere på økologi, bomuldsproduktion, bæredygtigt landbrug, CSR, Monsanto, bæredygtigheds-kasketter, pesticider og meget mere. https://theorganiccompany.dk/ https://www.instagram.com/theorganiccompany https://www.instagram.com/joy_theorganiccompany Støt Plantetinget på 10er