Lyt til Berlingske: Våbenproducenternes danske drøm
Pilestræde - A podcast by Berlingske

Manden med dobbeltguldkæden siger undskyld. Undskyld for de midlertidige faciliteter, undskyld for de sønderbombede lagerhaller. Men ikke undskyld for de kamikazedroner, der sender russiske soldater i sort. Berlingske følger Lars Løkke Rasmussen gennem bombekratere til en hemmelig våbenfabrik i udkanten af Kyiv, hvor vi møder manden, der vil producere våben for 700 millioner på dansk jord. Antikorruptionseksperter sidder fængslet, borgere i Vojens protesterer, og en københavnsk forstadskommune venter på at få verdens farligste naboer. Danmarks sikkerhedspolitiske spring ind i våbenproduktionens grå zone har en pris - spørgsmålet er hvilken. Artiklen er skrevet og læst højt af Magnus Kraft Producer: Caroline Toft Baunkjær og Ida Hasgaard Røntorp Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.