Påstand mod påstand - 3. nov 2020
Påstand mod påstand - A podcast by DR

Categories:
Vi tjekker en påstand fra vores lytter Nanna, som påstår, at 90% af alle voksne mennesker i Danmark ikke ved, hvad fluesmækker hedder på engelsk. Claus har også en påstand, som omhandler et vist danseprogram på TV 2. Han påstår nemlig, at det ikke er Danmarks modigste dansere, der deltager i Vild med dans. Påstandene flyver rundt ude i det danske land, og ikke mindst i medierne. Vi vender selvfølgelig helt friske påstande omkring de corona-ramte minkfarme i Danmark. Vi kommer heller ikke uden om det amerikanske valg, hvor det jo er i nat, at de sidste stemmer bliver afgivet. Joachim B. Olsen sammenligner Trumps muligheder for at blive præsident med risikoen for tilfældigt at få et klaver i hovedet på vej hjem fra arbejde. Vores reporter, Simon De Assis, tjekker det i sømmene. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Reporter: Simon De Assis. Producer: Oliver Bøttner.