Bias i Højesteret?

P1 Debat - A podcast by DR

Podcast artwork

Kvinfos direktør Henriette Laursen havnede i en regulær shitstorm, efter hun i et Facebook-opslag kommenterede, at det var 5 mænd - inden for en vis aldersgruppe og med nogenlunde samme baggrund - der afsagde dom i sagen om Jes Dorphs' advokatundersøgelse. Kritikken lød, at det var farligt at så tvivl om Højesteret ved at insinuere, at dommen kunne have været anderledes, hvis der havde været kvinder til stede i dommer-kappen. Men nu pibler det pludselig frem med opbakning til Laursen fra både advokater, forskere og ligestillingsforkæmpere. P1 Debat spørger: Er dommere biased? Skal Højesteret være mere divers? Er det farligt at problematisere kønsfordelingen i Højesteret? Eller er det helt nødvendigt, for at vi fortsat kan have tillid til Retsstaten? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Anne-Mette Barfoed, seniorrådgiver, Genderwise, Pernille Boye Koch, forstander på Nørgaards Højskole, Henriette Laursen, direktør Kvinfo, Kirsten Reimers-Lund, advokat, tidl. møderet for Højesteret, Nina Palesa Bonde, formand Dommerfuldmægtigforeningen og Thomas Persson Christensen, forperson Dansk Mandesamfund. Vært: Cecilie Lange Tilrettelægger/producer: Gitte Hansen

Visit the podcast's native language site