Orientering: Professionshøjskole protesterer mod regeringens udflytningsplan - 4. jun 2021

Regeringen er i fuld gang med at forhandle sin store plan om at skrue op for uddannelse af sygeplejersker - lærere - socialrådgivere fra storbyerne til provinsen. Men nu protesterer en af de største professionshøjskoler: Planen vil føre til massefyring og ringere uddannelse. Hvorfor - det ser vi på i løbet af programmet. I dag har et stort flertal i Folketinget vedtaget anlægsloven for den kunstige ø Lynetteholm - et kæmpe byggeprojekt, en helt ny bydel midt i Københavns Havn, der kan stormflodssikre byen fra nord, og som skal skabe plads til ca. 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser. Men det er sket på trods af udtalte bekymringer fra blandt andre en række lande, der ligger ud til Østersøen, og som ikke har været en del af høringsprocessen. Vi skal også til Libanon, som står i en økonomisk krise, der er så slem, at Verdensbanken i denne uge vurderede den til top ti - måske endda i top tre - over de mest alvorlige kriser siden midten af 1800-tallet. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Om Podcasten

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.