Orientering: Farvel til et konservativt ikon - 28. maj 2021

Danmarks længstsiddende statsminister, Poul Schlüter, er død. Vi taler med nogle af dem, der kendte ham bedst. Sidste torsdag afgjorde EU-domstolen, at det ikke var lovligt, da Tyskland i 2014 afviste en iransk mands asylansøgning med begrundelsen, at han i 2009 havde søgt asyl i Norge og fået afslag der. Det skyldes, at Norge ikke er medlem af EU, og derfor er Norges beslutninger i asylsager ikke bindende i andre EU-medlemslande. Og på grund af Danmarks retsforbehold kan denne dom potentielt give de afviste asylansøgere i Danmark, der sidder rundt omkring i landets udrejsecentre, mulighed for at pakke deres tasker og søge om asyl på ny i et andet europæisk land. Valget i Grønland i sidste måned blev i høj grad afgjort af modstand mod et mineprojekt i Kvanefjeldet i Sydgrønland og risikoen for radioaktiv forurening. Men er sagen nu også afgjort? Umiddelbart ikke! For mineselskabet Greenland Minerals, der er australsk ejet, har tilsyneladende stadig planer om at fortsætte efterforskningen, og nu har det grønlandske parlament netop besluttet at forlænge høringsfristen. Vi stiller om til Grønland og får seneste nyt. Mette Vibe Utzon og Karin Axelsson er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Om Podcasten

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.