Afsnit 4: Bataljen om klask i røven og sygemeldt hår

Hella svarer på, hvornår et klask i røven er en kærkommen gestus, og hvis hånd må få lov? Det her med forskydningen mellem vores eget selvbillede og den øvrige verdens billede af os får luft. I det kryptiske hjørne: er det ok at lyve over for frisøren, når man har sygemeldt hår? Det er ikke sådan, at lyttere partout vil få entydige svar, men de to værter gør sig umage med at komme omkring og ned i materien. Ugens kropssum er tung, hormonfyldt og præget af frygten for at miste det begærlige blik. Søndagssangen er skrevet på Jens Vejmand.

Om Podcasten

Kom med indenfor, når Hella Joof og Marie Louise Tuxen taler med hinanden til de søndagsramte. Uanset om du har tømmermænd, søndagsblues eller blot har brug for et godt grin, kommer du godt gennem dagen med Hella og Malou. Udover deres fremragende selskab, ved de lige hvad der skal til: Tilgivelse, ensomhedsfordrivelse og salt. Hvis du ønsker at høre samtlige afsnit i sæson 1 - 6 af Om søndagen græder vi, kan de findes i Podimos app. Den kan du downloade i App Store eller Google Play. Du kan finde mere information om Podimo på Podimo.com