“Min far kendte ikke en, han kunne ringe til på Politiken”

I sæsonfinalen søger Hella og Malou tilbage til rødderne, når de taler om klasseforskelle og hvilke kår, de er rundet af. Med en nærmest Kaare Quist’sk sans for overgange føres de videre hen til emnet  penge. For mange et meget privat, måske, betændt emne, men ikke her. Hella giver gode råd til, hvordan man kan få et afslappet, kærligt forhold til penge. Afslutningsvist og med tanke på kroppen tilføjer Malou, at hun har lægens ord for et par ok sunde slimhinder. Søndagssangen er skrevet på There is a House in New Orleans.Værter: Marie Louise Tüxen & Hella Joof. Producer: Julie Thing.Dette er sidste episode i sæson 1 af Om søndagen græder vi. Du kan lytte alle seks sæsoner i Podimos app, som du kan downloade her: https://applink.podimo.com/OSGV

Om Podcasten

Kom med indenfor, når Hella Joof og Marie Louise Tuxen taler med hinanden til de søndagsramte. Uanset om du har tømmermænd, søndagsblues eller blot har brug for et godt grin, kommer du godt gennem dagen med Hella og Malou. Udover deres fremragende selskab, ved de lige hvad der skal til: Tilgivelse, ensomhedsfordrivelse og salt. Hvis du ønsker at høre samtlige afsnit i sæson 1 - 6 af Om søndagen græder vi, kan de findes i Podimos app. Den kan du downloade i App Store eller Google Play. Du kan finde mere information om Podimo på Podimo.com