#34 – Et suspekt afsnit

Lisa Marie er på festival. Jeg er alene. Og jeg er bare blevet i tvivl om, om det kun er det med at cykle man aldrig glemmer, hvis først man har lært. Eller om det også gælder at lave podcast alene. I hvert fald har jeg givet det et forsøg. Jeg snakker om Suspekt-koncerter og om at være bange for at blive vækket af mine børn. 

Om Podcasten

Emil Kondrup er tilbage. Og han har selv skrevet den her beskrivelse til podcasten, hvilket er lidt underligt. I hvert fald er det meget lidt nordjysk at tale om sig selv i tredje person. Men! Der er podcast. Om alt og intet. Jeg udkommer to gange om ugen og tømmer mit hoved for hvad end der må fylde. Sommetider ringer jeg til gæster. Andre gange har jeg Lisa Marie med. Jeg håber, at I vil lytte med.