8 I Vestergaard Company – ”Vi skal hjælpe kunderne med at spare på resurserne”

Vi har været i Gevninge udenfor Roskilde og tale med CEO Stefan Vestergaard fra det familieejede Vestergaard Company. Virksomheden producerer afisere til flyvemaskiner og toilet- og vandvogne der sælges over hele verden. Med kunder som lufthavne, flyselskaber og serviceselskaber er der enorm efterspørgsel efter og interesse i bæredygtige produkter og løsninger. Der er altså fuld fart i produktudviklingen med udgangspunkt i elektrificering og resurseeffektive produkter, som er omdrejningspunkt i virksomhedens strategi. Samtalen kommer også omkring aktivering af bæredygtighed og CSR markedet ved f.eks. opkvalificering af salgsstaben til at bruge bæredygtighed aktivt i dialogen med kunder. Vi kommer også ind på vigtigheden af den rigtige DNA i virksomheden, og at der skal handling bag ordene i den grønne omstilling lige fra solceller på produktionshallerne til måden man behandler sine medarbejdere og kunder.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR